Som professionel netværker, med et i forvejen stort netværk, der eskalerer hurtigere og hurtigere = spreder sig som ringe i vandet – får jeg jo, i sagens natur venneanmodninger dagligt.
Langt de færreste kommer med en personlig hilsen om hvorfor de lige netop vil connecte med mig – og det er i sig selv også fint nok (dvs. det har jeg lært at leve med efterhånden
Jeg har ikke længere tid at følge op på alle, inden jeg linker med dem – dvs. som før i tiden; checkede deres profiler, evt. efterfulgt af Google-check osv. De af mine forbindelser der vil mig noget, og/eller kommer til gavn i fremtiden, skal nok vise sig automatisk. Og skulle der være brådne kar imellem, så har de det også med selv at dukke op til overfladen (som regel endda hurtigere end andre 
Anyway, jeg er en “Open Random Supportive”- type netværker, dvs. jeg lever mit netværksliv efter devisen, at de mennesker der i realiteten er mest interessante for mig – er dem jeg ikke har mødt endnu.
Dem jeg allerede kender – kender jeg jo, så der er ikke “så meget nyt under solen” – hvis I forstår hvad jeg mener 
Det er alle dem jeg ikke kender, der i fremtiden kommer til at lære mig en masse nyt + linker mig til en masse nye mennesker, som jeg ellers ikke ville ha kommet i kontakt med.
Desuden kræver det jo et noget større netværk end dem man kender i forvejen, for at kunne ha et udvalg af “byggesten” til at bygge sit nære netværk med 
Derfor siger jeg ja til (stort set) alle der ønsker at linke med mig – også selvom de ikke giver mig en personlig begrundelse, men bare sender mig en “Kold Venneanmodning”.
Til gengæld vil jeg gerne starte vores nye forhold med at forsøge at lære dem bedre at kende (ellers forbliver vi jo bare et nummer i vores respektive netværk) – så jeg går næsten altid ind på deres side, og byder velkommen til mit netværk – samt tilbyder min assistance, hvis der måtte være noget jeg, eller mit netværk, kan være dem behjælpelig med!
Den gestur bliver som regel modtaget i samme ånd som den er givet – og det er jo dejligt, for så er vi allerede det første skridt på vejen til at lære hinanden bedre at kende 
I dag var der dog en person der havde en helt anden opfattelse, af både det at netværke i dette forum – og af min velkomst især. Dette var hvad der skete;
1 – Vedkommende sender mig en kold venneanmodning
2 – Jeg accepterer, går ind på vedkommendes væg, og skriver min ovennævnte velkomsthilsen med tilbud om fremtidig netværksassistance
3 – Lidt senere står der i mine news, at vedkommende har svaret
4 – Glad går jeg ind for at læse beskeden – som så er slettet, sammen min oprindelige hilsen
5 – Mystisk tænker jeg, og skriver en PM til vedkommende………………..
Mig:
Du har slettet min velkomsthilsen, ser jeg!?
Må jeg så, af ren nysgerrighed, spørge hvorfor du har connected til mig ?
Fortsat god søndag!
Tina
Vedkommende:
Kære Tina.
Jeg tilføjede dig som jeg tilføjer så mange andre, da jeg gerne ville følge med i hvad du lavede, og tænkte at du ville svare ja, hvis du også var interesseret i at følge med i hvad jeg lavede. Mere lægger jeg egentlig ikke i disse kontakter umiddelbart.
Jeg har – modsat dig – åben væg for at alle kan lægge indlæg, -til gengæld rydder jeg selv lidt op ind imellem. -Sådan kan hjem jo være så forskelligt indrettet.
For det første sletter jeg jævnligt småbeskederne om hvem man har tilføjet som ven og hvor man har lagt en besked, -for at give plads til de links jeg gerne vil dele og for at give plads til indholdsrige dialoger, -og det var i sådan en handling at din hilsen smuttede med.
Men hvis jeg skal granske min handling lidt dybere, nu du spørger nysgerrigt, -virkede det nok grammatisk set lidt rodet at blive budt velkommen hjemme hos mig selv i mit eget netværk.
Det synes jeg jo egentlig ville høre bedre til på din egen side.
På min side synes jeg nok at tak for venneanmodningen ville være mere relevant.
Men som sagt – det var egentlig blot en rutinesletning af en vennetilføjelse
Mange gode hilsner – og fint at du spørger
XXX
Mig (helt uforstående):
Når jeg skriver velkommen til dig, og tilbyder dig min hjælp hvis du måtte behøve den – så gør jeg det naturligvis på din væg – det er jo ikke mig selv jeg skriver det til 
Og måske kan du ha ret i at ordet tak burde høre til i en sådan besked – men da du jo uden nogen personlig begrundelse, blot linker til mig – så er der ikke rigtigt noget at takke for, vel?
Når man netværker, får man oftest mest ud af det, hvis man gør det på et mere personligt plan – herunder også linker til nye mennesker, med åben interesse – og ikke blot ved tryk på en knap.
I disse online tider, er det værd at huske på, at hver gang vi sætter os til tasterne, så er vi interaktive med levende mennesker – ikke kun et stykke software!
Hvis du kom til mig på gaden – og sagde goddag, sådan ud af det blå, uden at kende mig på forhånd – så vlille du formodentlig også gi mig en begrundelse for hvorfor du kommer til mig, ikk !?
Måske fordi vi har fælles bekendte, og du har hørt hvad jeg laver – og gerne vil vide mere – eller du behøver min hjælp, i en eller anden form.
Sådan opbygges netværk også online – ved personlige relationer, og ikke blot “networking by numbers” (siger ikke at du gør det – men kunne måske blot godt ønske en begrundelse for hvorfor du vil linke – istedet for at blive skældt ud for at være “grammatisk ukorrekt” ;-(
Vi skal nok blive gode netværksvenner 
Fortsat god søndag,
Tina
Vedkommende:
Du må gøre helt som du vil!
Jeg fortæller ikke hvordan du bør gøre, eller skælder dig ud, men prøver at svare ærligt på dit spørgsmål i stedet for at komme med en parade.
Tak for dine tips til hvordan du synes det er smart at gøre.
Min tilgang til kontakter er nok mere som på Twitter. -Det fungerer fint for mig.
Herligt at vi så hurtigt finder ud af, at vi ikke kommunikerer på samme måde. – Det er for mig ganske succesfyldt kommunikation.
Mig (stadig fuldstændig uforstående):
Ja da, bare vi ka være enige om at være uenige 
Så nu er det jeg godt kunne tænke mig at høre jeres opfattelse af dette “scenario” – er dette et godt eksempel på et fremtidig udbytterigt netværksamarbejde, eller ….???
PS:
jeg skal nok skrive lidt om forskellen i det at netværke på FaceBook og Twitter i en blog en af dagene 
Original blog med kommentarer 13-Jun-10 11:09pm på Ecademy HER